0
z159

Eksamen kan være en hård og stressende periode. Mange studerende kæmper med nervøsiteten, når de skal op til eksamen. De fleste mennesker oplever nervøsiteten i større elle mindre grad inden en eksamen, og det ville da også være underligt, hvis de ikke blev nervøse. Nervøsiteten må bare ikke blive altoverskyggende, for så skal du begynde at kigge på, hvad du kan gøre for at mindske nervøsiteten.

I artiklen kan du læse top 3 råd om, hvordan du mindsker nervøsiteten. Sidder du med andre spørgsmål, som hvilke film du skal se i pauserne, eller hvad du skal have med til festen efter eksamen, kan du få god inspiration her

Mand løber i naturenLæg en plan

Hvis du ofte oplever, at du bliver så nervøs, at det går ud over din præstation til eksamen, kan det være en god idé at lave en læseplan. Man kan hurtigt blive stresset over alt det læsestof, der skal læses inden en eksamen. Her er det vigtigt med læseplanen, at du laver et realistisk skema, så du ved, at du kan overholde det. Der skal være tid til at holde pauser mellem læsningen, så du ikke går død i læsningen efter 3 timer, fordi du har læst uafbrudt. 

Ved at lægge en plan for læsningen får du et struktureret skema, som du kan gå ud fra. Dermed skal du ikke hele tiden gå rundt og tænke på, om du burde læse i stedet for at holde pause. Du kan altså holde fri fra læsningen, når du har sat det i din kalender. Med en struktureret planlægning sikrer du også, at du får læst alt det, du gerne vil nå inden eksamen.  

PlanlægningskalenderDyrk motion

I planlægningen af læsningen til eksamen er det vigtigt at inkorporere pauser, så hovedet kan få en pause. Motion er en rigtig god måde at få et afbræk fra læsningen og få en ny lyst og energi til at læse videre. Om det er i pauserne eller på fridagene, at du vælger at dyrke motion, er op til dig. Hvad enten det er en løbetur eller en tur ned i det lokale fitnesscenter, er ikke hovedsagen. Det vigtigste er, at du får et afbræk fra læsningen og får ny energi til at læse videre. 

Det kan være, at du skal skrive en stor opgave, og pludselig får du en skriveblokade. En lille frisk løbetur eller cykeltur, kan være med til at hjælpe på skiveblokaden. Selv den mindste ting, der kan være med til at bryde læsningen, kan give en helt ny idé i eksamensperioden. 

Lav realistiske forventninger 

Mange mennesker bliver stressede og nervøse, fordi de har for høje forventninger til eksamen. Her er det meget vigtigt, at du sætter dig realistiske mål. Det kan være en god idé at snakke med et familiemedlem eller en god ven om dine forventninger til eksamen. Nogle studerende føler også, at der er et vis forventningspres fra familien af. I sådan et tilfælde er det vigtigt at få snakket ud med familien og blive enige om, hvad de kan gøre for at mindske din nervøsitet. 

Efterlad en kommentar