0
Fritid & Hobby

Det skal du huske, inden du kører af sted på sommerferie

Af 14. maj 2019Ingen kommentarer
z159

Sommeren er over os, og det betyder, at der er mange, der skal på sommerferie. Skal du på bilferie i Europa, så er der dog nogle ting, der er vigtige at huske, inden I drager af sted. Har I styr på disse ting, så er I sikret en god og tryg rejse – også når I er på vejen.

Hav styr på autohjælp

Den første ting, der er vigtig, når man skal ud på nye veje i nye lande, er at have styr på sine muligheder for autohjælp, hvis uheldet skulle være ude. Der er et væld af forskellige uheldigheder, der kan finde sted, når man kører ud på nye veje. Derfor er det vigtigt at have en god idé om, hvad man skal gøre, hvis bilen lige pludselig ikke kører længere.

Du kan finde en god guide til autohjælp lige her: https://www.autohjælpinfo.dk.

Research jeres feriedestinationer

Derefter er det vigtigt, at I har en plan, inden I ligger af sted. Ikke nødvendigvis ned til mindste detalje, men det er en god idé at have en nogenlunde idé om det land eller den by, I rejser til, før I ankommer. Når I rejser i Europa, har vi heldigvis mange af de samme skikke, men ellers kan det være uhøfligt blot at troppe op. Der er store kulturforskelle – også inden for Europa. Derfor bør I have en god idé om skikke og regler i de lande, I rejser igennem. For eksempel er det en god ting at vide, at man kan få en bøde, hvis man smider skrald på gaden i Irland, eller at man bør være varsom på hellige steder i lande.

Overpak ikke bilen

Selv om det er meget indbydende at smide hele husets inventar ind i bilen og køre af sted, så vent lige et øjeblik, før du gør det. Når vi har pladsen til det, som vi har i bilen, så finder mange hurtigt lige lidt ekstra, de kunne tage med, så de kan få fyldt den op. Men det er der absolut ingen grund til. Pak i stedet hellere de vigtigste ting, og se hvor langt du faktisk kan komme på meget få ting. På den måde bliver bilen ikke overlastet, og I kan tage en lille ferie fra alle de materielle goder, I har derhjemme.

Efterlad en kommentar