
Arbejdsmarkedet er generelt præget af rekordlav arbejdsløshed. Det kan være en fordel fordi der herved er mangel på arbejdskraft og der så kan være kortere vej til drømmejobbet. Der er dog store forskellige i arbejdsløsheden både geografisk, branchemæssigt og blandt forskellige aldersgrupper. Især de unge og de ældre kan have en tendes til at have sværere ved at slå igennem på arbejdsmarkedet og få deres drømmejob. Hvis du er en af dem der føler jobsøgningen som lidt af en udfordring bør du læse med her. Nedenfor gennemgås forskellige strategier og gode råd i forhold til at få fat i job du drømmer om.
Lav dit forarbejde
Man kan ikke bare regne med at man kan ansøge om et specifikt job og få det. Sådan kan det gå nogle gange, men ofte skal der noget forarbejde til. Det er vigtigt at du undersøger hvad der skal til for at besidde stillingen og fokuserer på relevante kompetencer i både ansøgning og CV. Det kan være nødvendigt at bruge en årrække på at skrabe erfaring sammen fra forskellige stillinger, som efterhånden gør dig i stand til at besidde stillingen. Hvis du allerede føler at du har det der skal til for at besidde jobbet, kan forarbejdet i stedet gå ud på at undersøge virksomheden grundigt samt diskret indhente oplysninger om de ansatte, så du denne vej igennem får en idé om hvem de er og hvad virksomheden går efter i en ny medarbejder. Det handler i bund og grund om at gøre sig selv attraktiv på arbejdsmarkedet, samt i forhold til den specifikke virksomhed og stilling.
Foruden jobmæssig erfaring er det også vigtigt at du har de helt rette kurser og uddannelse at byde ind med. Brug evt. tid på at finde de kurser der vil give dig en høj intern værdi for virksomheden. På denne måde bliver du hurtigt meget interessant for dem.
Gode råd til samtalen
Hvis du er så heldig at opnå en jobsamtale til dit drømmejob, er det vigtigt at denne chance ikke spildes. Du bør komme forberedt og klar på bedste vis. Forbered dig på hvilke spørgsmål de kunne finde på at stille og indøv nogle velformulerede svar, der viser at du er forberedt. Derudover er der de gængse regler i forhold til at komme velsoigneret og fremstå selvsikker. Det kan også være en fordel at forberede 2-3 spørgsmål, som du sikkert får lov at stille i slutningen af samtalen.