
Når du kigger på din opsparing, eller måske manglen på samme, så har tanken om investering nok strejfet dig. Måske har du tænkt at din opsparing har været for lille til at gå i gang med en investering, men faktisk er det muligt at komme i gang for selv ganske få penge. Det vigtigste er at komme i gang. Du kan sagtens lave løbende investeringer, hver gang du har et beløb til overs på din konto.
Du kan læse inspiration og få råd om investering mange steder på nettet. Der findes også mange ”Lær at investere” workshops, foredrag og andet, hvor du med fordel kan deltage.

Hvad skal du investere i?
Dertil findes der ikke et konkret svar. Når du som ny invester, kan det være rart at vælge de mere sikre virksomheder, som store medicinal virksomheder eller andre, som over en lang årrække har klaret sig udmærket. Men det er faktisk vigtigt at sætte sig godt ind i selve den virksomhed, som du overvejer at investere i. Hvilken virksomhed driver de? Hvordan ser deres årsregnskab ud? Hvad er deres fremtidsplaner for de kommende 5 år? Og de kommende 10 år? Hvor hurtigt har du brug for pengene? Kan du vente 20-30 år, eller måske 3-5 år?
Hvordan kommer man i gang med at investere?
Der er flere måder at komme i gang med at investere. Du kan gøre det gennem din bank, eller du kan gøre det endnu billigere ved at oprette en konto på for eksempel Nordnet. Når du har en konto, kan du købe og sælge aktier og andre værdipapirer. Du får et bredt overblik over markedet, og du kan finde meget information. Du kan også kontakte en rådgiver, hvis du har behov for det. Det er nemt, når du først har brugt lidt tid, på at sætte dig ind i det.

Find penge til at investere for
Hvis du ikke har penge stående klar på din konto til at lave en større investering fra start, så start i stedet i det små. Du kan lave en fast månedlig overførsel til din investeringskonto på for eksempel 1000 kr. Det kan også være et andet beløb, men det kan være rart at have en automatisk overførsel. Så kan du for hver gang der står 5000 kr på investeringskontoen investere dem. Så er du godt i gang, og du vil hele tiden lære mere om at investere, da du langsomt bevæger dig ind i den verden.
Investeringsforeninger er også en mulighed
Hvis du ikke selv har mod på eller tid til at sætte dig ind i investering, så kan du mod betaling videregive opgaven til for eksempel en investeringsforeningen eller din bank. Her vælger du blot et beløb at investere for, og så handler en ekspert for dig ud fra din risikovillighed. Det er super nemt, og kræver ikke noget videre aktivt fra din side.
Du kan altid investere for mere, og du kan få dine værdipapirer solgt, hvis du skal bruge pengene tidligere end forventet.
Det koster selvfølgelig en procentandel at få andre til at administrere dine investeringer. Det gør de ikke gratis.