
Efterhånden som sommeren går på hæld, og vejret skifter til at være blæsende og gråt, drømmer mange mennesker sig tilbage solrige strande. Det kan være ekstra hårdt at gå på arbejde, når vejret er trist.
Efteråret byder især på lange perioder uden nogle ekstra par dage fri, da der ingen helligdage er indtil jul. Det er kun efterårsferien, man kan se frem til. Derfor klikker mange også rundt og leder efter afbudsrejser. Det kan dog være lidt af et virvar at finde rundt i alle tilbuddene. Der er dog hjælp at hente hos afbudsrejse-portaler som rejsetilbud.dk.
Afbudsrejser, restrejser eller sidste øjebliksrejser?
Kært barn har mange navne. På dansk kalder vi dem for afbudsrejser, selvom navnet måske er en smule misvisende. Der er nemlig ikke tale om en rejse, der er meldt afbud til, og derfor skal sælges igen. Derimod er en afbudsrejse egentlig bare en rejse, der bliver solgt billigere, fordi flyet skal fyldes op. Det sker ofte med kort tid til afgang. Rejsen vil typisk falde i pris 4 uger før afrejse, men det er formentlig billigst én uge før. Det svinger fra rejse til rejse.
Vores naboer fra Norge kalder rejserne for restrejser. Svenskerne kalder det for en sidste minuts rejse, som læner sig meget op ad den engelske term ’Last Minute Deal’. Der er dog tale om samme type rejse, så man kan kalde den, hvad man vil. Det betyder blot, at man kan købe sin rejse billigere end normalt. Det vil dog være smartest at bruge ordet ’afbudsrejser’, når man søger efter danske rejseselskaber.
Afbudsrejser er ikke kun all inclusive
Modsat hvad mange måske går og tror, er det altså ikke udelukkende all inclusive rejser, som bliver solgt som afbudsrejser. Der findes også afbudsrejser med halvpension, med hotel og endda også rejser, hvor det kun er flybilletten, der er med i prisen. Det giver stor mulighed for at kunne forme sin rejse, som man vil. Det betyder også, at dem der ikke er vilde med charterferier, vil kunne finde en rejse, der tiltaler dem. Det er dog uden tvivl afbudsrejser med all inclusive, der er mest populære – det er også oftest dem, der er størst procentvis rabat på.
Uspecificeret afbudsrejse
En anden ting, som man nødvendigvis ikke lige har hørt om, hvis man ikke er så bekendt med afbudsrejser, er uspecificeret rejser. Hvis der er tale om en uspecificeret afbudsrejse vil det sige, at der er tale om en større del af oplysninger vedrørende rejsen, man ikke kender til. Det kan både være hotellet og prisklassen såvel som landet, man skal til.
Man kan også få en total uspecificeret rejse, hvor man ikke har fået andet at vide end tidspunktet man skal flyve. Det er lidt en joker, og bestemt ikke egnet til alle. Er man afsted med sine børn frarådes det at vælge den uspecificerede afbudsrejse. Man kan nemlig risikere at skulle skifte hotel undervejs, og er heller ikke sikret en pool eller servering ved hotellet. Er man dog eventyrlysten og gerne vil spare en god sum penge, jamen så kan en uspecificeret rejse være lige dig.