
Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil have en hund, så kommer der en masse spørgsmål: Hvilken hund passer egentlig til dig, og hvad kræver det egentlig for at have hund? Hvilket hundeudstyr skal du have fat i? Hvis det er din første hund, så er det lige som at træde ind i en helt ny verden. I denne artikel vil vi give dig noget viden om det at have hund, og måske du kan blive lidt klogere på hvilken type hund, der passer til dig.
Hvilken hunderace matcher din personlighed?
Når du skal vælge hund, så skal du finde ud af, hvilken hunderace du gerne vil have. Skal det være en stor og aktiv hund? En rolig familiehund eller en lille vågen hund? Vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor meget aktivering og motion, den enkelte hunderace har behov for. Har du ikke tid til at gå meget lange ture og gå til hundetræning flere gange om ugen, så skal du nok ikke vælge en af de aktive hunderacer såsom Huskyen, der ikke anses som en begynderhund. En hund, der ikke bliver stimuleret og aktiveret nok i forhold til sit behov, vil kunne gå hen og blive deprimeret og destruktiv.
Være også opmærksom på, at de små hunde ikke er taske-hunde eller accessoires, som mange forbinder dem med. De skal have motion og behandles som de store hunde. Det er også vigtigt, at du sørger for, at hunden ved, at du er lederen. En hund, der ikke respekterer sin ejer, kan gå hen og bide eller have anden uønsket og aggressiv adfærd. Sørger du for at stimulere din hund og tilbringe en masse tid sammen med den, så kan du til gengæld få en ven for livet, der vil følge dig igennem tykt og tyndt.
Hvilket udstyr skal man have til hunden?
Der er naturligvis forskel på de enkelte hunde, men overordnet set, så er det noget basisudstyr, som alle hunde har brug for:
- Hundesnor og halsbånd eller sele
- Hundekurv, madras, tæppe eller hundebur (der naturligvis står åbent)
- Foderskål og drikkeskål
- Hundefoder af god kvalitet, der passer til hundens behov
- Aktivitetslegetøj
Du bør også være opmærksom på, at det er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring på sin hund, så forsikringen dækker, hvis hunden laver skade på andres ejendom.