
Spisestuen er et vigtigt rum i huset, for det er her, man mødes med familien og taler om, hvad man har lavet i løbet af dagen. Man bruger så meget af sin tid foran en skærm, og derfor er tiden ved bordet virkelig en kvalitetstid, som man skal huske at sætte pris på. Derfor er det også en god idé, at man gør noget ud af at skabe en spisestue, der er hyggelig at være i. Så er det nemlig klart, at man også ligger op til den rette stemning. I denne artikel kan du finde inspiration til, hvordan du kan indrette din spisestue.
Indret din spisestue med et plankebord
Det vigtigste møbel i en spisestue, må uden tvivl være spisebordet. Du skal tænke dig godt om, når du skal vælge dit kommende spisebord, for det er klart, at det er noget, der fanget blikket i rummet, når det er et møbel, der fylder så meget. Der findes rigtig mange smukke spiseborde derude, men hvis du leder efter noget, der er unikt og elegant, så kan det sagtens være, at et plankebord er det rette for dig. Læs mere her, hvis du overvejer at indrette spisestuen med et plankebord.
De rette stole
Det er klart, at man også skal have nogle stole, der er gode at sidde på i spisestuen. Hvis man godt kan lide at have gæster på besøg og sidde længe ved bordet, så skal man også sørge for, at det er en behagelig oplevelse. Der findes igen rigtig mange forskellige spisestole derude, men hvis du skal have et plankebord, så kan du med fordel vælge nogle, der passer godt hertil. Det er faktisk også for det meste muligt at få fremstillet en plankebænk i det samme materiale, som bordet er i. Det kan f.eks. være fedt, hvis man godt kan lide den lidt mere minimalistiske indretning.
Noget på væggene
Et rum kan komme til at virke meget tomt, hvis der slet ikke er noget på væggene. Der findes heldigvis meget smukt og forskellige kunst, så du skal nok kunne finde noget, der passer godt ind hos dig. Det er heller ikke noget, der behøves at være så dyrt. Du kan med fordel købe plakater og så bare finde nogle neutrale rammer hertil.
Et tæppe under bordet?
Det er forskellige holdninger til, hvorvidt man skal have et tæppe under spisebordet. Man kan måske argumentere for, at det er en smule upraktisk, fordi der uundgåeligt kommer til at blive spildt noget på gulvet, når det er det sted, man spiser. Alligevel kan det være rart, at der ikke er så fodkoldt, hvis man kommer til at sætte sine fødder ned på gulvet, mens man sidder og spiser.
Noget på bordet
Bordet i spisestuen kan også hurtigt komme til at se en smule tomt ud, hvis man ikke dekorerer det med noget. Det kan f.eks. være en frugtskål, en buket blomster eller måske en lille skål med nødder. Det kan også være en fordel med salt og peber bøsser.