0
z159

Er du en af de mange unge mennesker, der inden længe skal flytte hjemmefra for at starte på studie, kan der være mange tanker, der flyver rundt i hovedet på dig. Hvor skal man bo? Kender man nogen i byen, man flytter til? Hvordan bliver studiet mon? Kan man følge med? De mange spørgsmål får man sjældent svar på, før man står midt i det. Men hvis du har brug for nogle gode råd til at komme godt fra start, kan du få dem her.

 

Find den rette bolig

Først og fremmest skal du have fundet dit nye hjem. Nu flyver du fra reden, hvor du har haft det godt og trygt, så nu er det vigtigt, at du finder et nyt sted, hvor du kan føle dig hjemme, uden at mor og far passer på dig. Du skal selvfølgelig overveje, hvor meget du har råd til, når du er på SU, men mulighederne er mange. Hvis du skal studere i en af de mindre byer, kan du måske have råd til at bo alene i en lejlighed, men hvis du skal til en af de større byer, skal du nok forberede dig på, at du enten skal bo sammen med andre i en lejlighed eller på et kollegie, hvor du skal dele køkken og måske også toilet med andre. Det er anderledes, end det du er vant til, men det kan også være godt at opleve.

 

Et godt job

Hvis det alligevel bliver for grænseoverskridende for dig at skulle bo sammen med andre i en lejlighed eller på kollegie, kan du også vælge at leje din egen lejlighed. Det er som regel en del dyrere, og det er ikke i alle byer, man har råd til det, når man kun er på SU. Derfor kan det være, at du skal overveje at finde et fedt job som studerende.

 

Det behøver ikke altid at være studierelevant for at være fedt. Hvis du altid har drømt om at stå i en is-butik i løbet af sommeren eller hjælpe til i en tøjforretning, kan det være, at det er det, du skal kaste dig over. Ligegyldigt hvad kan det hjælpe til, at du får lidt flere penge ind på bankkontoen, så du ikke behøver at bo sammen med andre.

 

Hvis du vælger at få et studiejob, skal du være opmærksom på de rettigheder, der gør sig gældende for dig. Det betyder blandt andet, at du har ret til en kontrakt med vilkår for din ansættelse, at du ikke selv skal finde en afløser ved sygdom og at du har ret til fem ugers ferie om året.

Efterlad en kommentar