0
z159

Har du begivet dig igennem en større dansk by i slutningen af november måned eller måske bare tændt for fjernsynet, kan du næsten ikke undgå at have hørt om Black Friday. Dagen med alle de gode tilbud. Oprindeligt startede det nu ellers som en udelukkende amerikansk tradition, hvor den falder på fredagen efter Thanksgiving, deres nationale helligdag, og dermed markerede julehandlens start med gode tilbud og fyldte butikker. 

På det seneste er traditionen Black Friday dog også flyttet online og til Europa, hvor det nærmest udelukkende er blevet en undskyldning for butikkerne for at kunne have bemærkelsesværdige tilbud i vinduerne og på sendefladen.

DanmarkSådan kom Black Friday til Danmark

Grunden til, at den Amerikanske tradition også er endt i Danmark, er nemlig ikke helt uskyldig, og er heller ikke nødvendigvis i flugt med kundernes ønske. Under alle omstændigheder var det i hvert fald i første omgang de store butikskæder, der introducerede den bredere danske befolkning for konceptet. Det kan nemlig godt være, at det er det værd for dig at kunne regne med en billigere mikrobølgeovn en af årets dage. Det kan dog i særlig grad godt svare sig for de store butikskæder. De kan nemlig på den måde trække langt flere kunder i butikken på baggrund af ganske få sensationelle tilbud. 

Desuden, og dette er måske det mest snu ved det hele, er Black Friday også de store butikskæders mulighed for at udkonkurrere deres mindre konkurrenter. Disse er nemlig sjældent lige så velpolstrede som de større butikker og har derfor heller ikke i samme grad mulighed for bemærkelsesværdige tilbud, der til tider endda kan lede til tab. Selvom det kun foregår en gang om året, er det på den måde noget, der kan have efterdønninger mange regnskabsår efter, og som kan ende med at lukke en hel butik.

Du kan dog sagtens deltage i alle glæderne ved Black Friday uden nødvendigvis at bidrage til en sådan praksis. For eksempel kan du sætte en ære i at handle i mindre og mere lokale foretagender, der nu også har taget traditionen til sig i enten nød eller lyst. På den måde bidrager du til virksomheder, du gerne vil have overlever, men du får stadig del i de gode tilbud. 

ThanksgivingEn afglans af den originale tradition

Det er dog værd at vide, at Black Friday Danmark i det hele taget bare er en afglans af den originale amerikanske tradition. I Danmark er tilbuddene mere markedsføring end egentlige tilbud, og det er vel ikke den autentiske Black Friday oplevelse, hvis du ikke har overnattet uden for din yndlingsbutik eller bliver trampet ned i travlheden, som flere amerikanske historier fortæller om. 

Black Friday har trodsalt fået sit navn efter de mange biler på vejene op til dagen, der gjorde den helt sort, som var det fluer på fluepapir. Den slags oplever vi bare ikke i Danmark, men det skal vi måske også prise os lykkelige for. Det betyder i hvert fald, at vi, for en stund endnu, stadig kan benytte traditionen til det, vi gerne vil, om så det er at handle billig elektronik eller hjælpe en lokal virksomhed. Vi kan stadig trygt møde op ved virksomhederne efter at have fået fri og regne med, at den ikke er tømt for hverken mennesker eller de bedste tilbud. Måske er det slet ikke så dårlig en efterligning.

Efterlad en kommentar