
Med små børn i hjemmet er der rigtig mange fordele ved at have helt faste rutiner, rammer og systemer. Jo mere styr der er på tingene, des trygger er de små og man kan sagtens være organiseret uden at være skrap.
Det er de små ting, der kan gøre hverdagen lettere og sørge for, at konflikter ikke eskalerer ud af kontrol – eller at du slipper for at have en diskussion med en 4-årig. Herunder kan du læse tre gode råd til, hvordan du kan organisere og optimere hverdagen for hele familien.
1. Ugeskema
Dine børn behøver ikke at kunne læse for at få et ugeskema at forholde sig til, men det kan gøre hverdagen lettere, fordi der ikke er nogen overraskelser eller uvisse fremtidsudsigter.
Med et magnetisk ugeskema med piktogrammer kan selv de helt små være med til at planlægge ugen og holde overblikket over, hvad der skal ske.
Det vil give en helt klar fornemmelse af tryghed og afslapning, fordi der er helt styr på, hvad der sker i dag og resten af ugen. For børn er det en kæmpe fordel, der giver dem mulighed for at slappe af i nuet og vide, at der er styr på tingene. På https://dk.brisingi.com/goer-det-selv/organisering-af-koeleskab-med-magneter finder du en række smarte redskaber til at organiserer og skabe overblik ved hjælp af køleskabsdøren.
2. Faste regler
Noget så simpelt som faste regler, der gentages igen og igen er også noget af det, der virkelig kan gøre en stor forskel. Det kan være rigtig svært at være konsekvent i forhold til de regler vi sætter for vores børn – især hvis der er flere børn i forskellige aldre.
Alligvel er det rigtig vigtigt at have faste regler, der altid gælder. På den måde ved børnene, at der er ting, som ikke kan ændre på og andre ting, der kan tages op til overvejelse eller genforhandling. Det er svært i begyndelsen, men det vil gøre en lang række situationer lettere i fremtiden.
Sørg altid for, at det er helt simple og basale ting som:
- Tag altid ud af bordet, når du er færdig med at spise
- Læg altid tøjet i vasketøjskurven
- Stil altid skoene på plads, når du tager dem af
Det behøver ikke at være mere indviklet end det til en start, bare det bliver overholdt.
3. Indrøm og lyt
Der er ingen forældre, der er ufejlbarlige eller aldrig råber af deres børn. Forskellen ligger i, hvordan man håndterer det efterfølgende.
Har der været en konflikt og har du reageret på en uhensigtsmæssig måde, så er det vigtigt, at du indrømmer det og står ved, at det er din fejl og lytter til barnet, når det fortæller om sin oplevelse af situationen.
Det giver en god forståelse for konflikthåndtering, der er god at have med i bagagen.