0
z159

Yoga er efterhånden kommet rigtigt meget op i tiden. Mere end nogen anden sportsform, så har den grebet både unge såvel som gamle for at gøre os alle sammen sundere.

Og det er med god grund! Med yoga bliver du mere smidig, knoglerne styrkes, og så er der bare et eller andet over de bevægelser, for man bliver simpelthen lidt mere balanceret med sig selv.

Men det at starte på at dyrke yoga er heller ikke sådan lige til. Faktisk kræver det sin mand eller kvinde at starte på en måde, så man faktisk bliver ved og ikke falder af vognen for tidligt. Nedenfor finder du 3 tips til at få den bedst mulige opstart.

Vælg gerne online videoer

I dag er vi simpelthen nået til et punkt, hvor alting sker på nettet. Det vil sige, at rigtig megen undervisning i forskellige idrætsformer også er endt her – det gælder såmænd også for yoga.

Der findes et hav af services, som tilbyder online yoga videoer og undervisning, og der er mange fordele ved at vælge netop dette. Først og fremmest, så får du simpelthen bare et bredt udvalg – så er det ikke én træner, som bestemmer, hvad du skal lave, men du kan i stedet selv sammensætte det perfekte program.

Udover dette, så bliver det dog pludseligt også muligt at arbejde på din yoga, når DU har lyst! I stedet for at du skal måde samme sted to gange om ugen, uanset hvordan du har det, og hvor du ellers er, så kan du gøre det derhjemme på dine egne præmisser.

Find en god yogamåtte

Yogamåtte

Hvis du vil dyrke yoga, og især, hvis du vil dyrke det derhjemme, så er det super vigtigt, at du har en ordentlig yogamåtte. Det er nemlig et af de få stykker udstyr, som faktisk skal bruges til denne træningsform.

Et godt tip her er at købe en økologisk yogamåtte! I økologiske yogamåtter finder du nemlig ikke stoffer såsom ftalater, som ellers kan sive ind igennem huden og skade din krop. Samtidig, så er de også noget mere allergivenlige end de ikke-økologiske, hvilket kan være fordelagtigt i mange hjem.

Det er også værd at tænke over, hvor tyk måtten skal være. Normalt vil måtter være imellem 3 og 4 mm tykke. Dette kan virke fint til hjemmebrug, men vil du have måtten med rundt, så er det måske en god idé at vælge en på 2-3 mm. Modsat, hvis du har brug for ekstra polstring, eksempelvis grundet dårligt knæ, så er 6 eller 7 mm ofte et godt valg.

Længden er også vigtig, og normalt er en måtte omtrent 180 cm lang. For nogle er det rigeligt, men er du meget høj, så kan dette muligvis være for lidt. Det er vigtigt, at du aldrig kommer til at skulle have håndfladerne på et hårdt gulv, da dette kan give skader.

Dyrk yoga med en ven

En af de vigtigste ting, som man overhovedet kan gøre, hvis man vil starte med en hvilken som helst form for træning, er at have en ven med.

Yoga

For når du tager en bekendt med, så gør det, at I kommer til at motivere hinanden. Det er sjældent, at man har lyst til at skuffe sin træningspartner, og samtidig, så giver det en at snakke med om det her.

I stedet for, at du skal stå med yoga helt alene, så find dig en at dyrke det med, så I kan snakke om det. Både de gode og de dårlige dele af at starte op kan deles. Det gør simpelthen hele oplevelsen meget sjovere, og det bliver nemmere at hænge ved, fordi opstarten føles utroligt let!

Efterlad en kommentar