
At investere i bolig, er måske en af de største investeringer du kommer til at lave i dit liv. Nogle køber en bolig for at blive boende der resten af livet, mens andre gør det til starten på en lang række investeringer. Opsparing i boligens friværdi er nemlig også en måde at investere på og f.eks. at spare op til pension. Uanset om du køber din første bolig af den ene eller anden grund, så får du her 3 gode råd som du bør huske når du køber bolig.
Få hjælp udefra
Det er typisk en ejendomsmægler der står for et boligsalg, men du skal altså huske at mægleren ikke er det samme som din egen rådgiver. Langt de færreste mæglere er selvfølgelig interesserede i at snyde dig eller på anden vis føre dig bag lyset, men mægler handler på sælgers vegne og præsenterer dig faktisk bare for boligen. Du kan derfor med fordel søge råd udefra, og der er flere mennesker du med fordel kan bede om hjælp inden du køber bolig. Det kan f.eks. være at:
- Få råd og vejledning om boligens tilstand af en håndværker eller byggesagkyndig.
- Få finansielle råd af din bankrådgiver.
- Få hjælp af en boligadvokat til selve købsprocessen.
Noget af det tager måske lidt ekstra tid, og koster lidt ekstra penge, men i sidste ende vil du opleve at det er godt givet ud, og udgiften svarer jo kun til en lille procentdel af dit boligkøb.
Indhent flere tilbud på finansieringen
Mange købere siger fejlagtigt ja tak til det første og det bedste finansierings tilbud fordi det kommer fra deres egen bank. Selvfølgelig er det ok at være loyal kunde i banken, men på så stor en investering som et hus, kan der altså være mange penge at spare.
Og selvom du måske ikke lige umiddelbart tænker det, så er der også konkurrence blandt banker og realkreditinstitutter.
Derfor er det en god ide at bruge tiden på at indhente flere tilbud, også selv om det kan virke besværligt.
Læs alle rapporter
De sidste råd er lige så kort som det er kedeligt. Du skal læse alle de rapporter du kan få fat i om huset.
Det er drøn-ærgerligt først at opdage en kæmpe fejl i elinstallationerne, eller at se i BBR-meddelelsen at garagen ikke er godkendt osv. efter du har købt huset.
Gør evt. brug af 1. råd hvis du overvejer at springe over fordi det simpelthen er for kedeligt.