
For blot et par år siden var eSports et undergrundsfænomen, som det meste af verden ikke havde hørt om. Men i takt med at verden omkring os er blevet mere fokuseret på teknologi og især sociale medier, har computerspil på konkurrence- og professionelt niveau opnået stort set samme status som ’traditionel’ sportsudøvelse i manges øjne. Nu følger flere millioner begejstrede fans over hele verden med, hver gang der bliver holdt turneringer. Selv i lille Danmark kan vi prale af hold som Astralis, som har opnået stor succes i en række spilturneringer!
Vil du gerne vide mere om dette fænomen? For en mere dybdegående analyse af eSports samt dens indtægter og fremtid, læs med her: Hvad er eSports?
Alle kan blive store eSportsstjerner
Modsat den gængse jobjagt behøver man ingen uddannelse eller tidligere erhvervserfaring for at blive et stort navn inden for e-sportsverden. Her kan enhver, som har tilbragt tilpas lang tid i spiluniverser såsom Fornite, League of Legends, Call of Duty og Overwatch vise sit værd på streamingtjenester som Twitch i håbet om at blive udvalgt.
Men selve konkurrencen for at få en plads på et af de store hold er benhård og kun de bedste spillere bliver godkendt – meget lig den udvælgelsesproces i den traditionelle sportsverden, hvor alt handler om udholdenhed og viljestyrke!
Esports på skoleskemaet
For at følge med den øgede interesse i eSports har flere danske folke- og efterskoler har sat sportsgrenen på skemaet. Her bliver der sat fokus på logisk tænkning, strategi og taktik, holdsamarbejde samt kommunikation, hvor interessen bliver dyrket i fællesskab med andre unge entusiastiske mennesker. Samtlige eSportshold fra disse efterskoler træner med og konkurrerer imod andre efterskoler, mens andre hold tager på tur til udenlandske stævner for at heppe på deres eSportsidoler.
Ikke længere blot en hobby
Selvom eSports i de seneste par år har vist sig at være en højst populær og lukrativ sportsgren, bliver den stadig behandlet som ’the underdog’ af resten af sportsverden. På trods af det høje seertal og mange stævnedeltagere viser de fleste sportskanaler ikke de vigtigste eSportsturneringer.
Men idet den teknologiske udvikling går rivende stærkt og sportsgrenens popularitet blot stiger, vil der uden tvivl ikke gå lang tid før de fleste enten kender til eSports eller kender nogen, der er fan af eSports, ligesom man er fan af fodbold. ESports har nemlig dét til fælles med ’traditionelle’ sportsgrene, at de samler alskens slags mennesker fra vidt forskellige baggrunde til at hylde netop deres yndlingshold.