
Stort set alle uddannelsessteder er blevet næsten 100 % digitale. Det vil sige, at undervisningsmaterialer typisk ligger tilgængelige på skolens interne side som Power Point præsentationer – altså, den daglige undervisning. Bøger er naturligvis både digitale og i fysisk form, men selve undervisningen er ofte støttet af en Power Point præsentation.
Denne er guld værd for de studerende, som efter undervisningens slut, kan gennemgå undervisningen igen, mens der studeres. Dette er både godt til at opsummere, men også til at støtte sig op ad og tage noter fra, når der skal læses op til eksamen. Undervisningen er typisk også indbefattet af en bærbar computer. Her skriver studerende deres vigtige noter og udarbejder deres afleveringer.
De tre (fire) meget anvendte programmer fra Microsoft Office til studierne
Der anvendes typisk programmer som:
- Power Point
- Excel
- Word
- Publisher
Få styr på matematikken og virksomhedsøkonomien i Excel
Især et program som Excel er meget anvendt på de handelsrelaterede uddannelser, men også forskellige matematiske fag gør brug af dette program, og dele af eksamenerne foregår ofte i Excel. Derfor må dette program anses for at være uundværligt på mange uddannelser.
Word til det professionelt opsatte projekt
Word er et rigtig godt program til at tage noter i, og så er det et udmærket skriveprogram, hvor stilene til dansk, spansk, tysk, fransk og hvad man nu eller studerer, kan udarbejdes i. De fleste studerende er også velkendte med Word.
I danskundervisningen på gymnasierne er det meget normalt, at man bliver undervist kort i brugen af Word. Word er nemlig meget mere end blot et program, der er godt at tage noter i.
Når man kommer på gymnasiet og videre på universitetet, så kan man nærmest ikke undvære Word. Der er specifikke krav til indholdsfortegnelse, hvor Word har en smart funktion, der kan opdatere indholdsfortegnelsen selv, hvis blot man bruger de rigtige overskrifter. Også fodnoter og andre formaliteter er nemt at sætte op i Word.
Publisher til de kreative fag
Publisher er ikke det mest kendte program inden for Microsoft Office 365. Det bruges dog til nogle af de kreative fag, hvor der kan behandles billeder og tekster på et forholdsvis nemt niveau. Men Publisher er helt klart nemmere at arbejde med billeder i end Word, og så har det nogle ekstra features og muligheder for at lave visitkort, foldere og lignende.
Power Point som støtte til eksamen og fremlæggelser
Power Point er formentlig det program, som de fleste studerende vælger til deres fremlæggelser. Power Point er nemt og overskueligt, og så har man noget at støtte sig op ad, mens de tilhørende har noget at kigge på. Man kan lave mange spændende og professionelle præsentationer i Power Point.
Microsoft Office i flere forskellige udgaver
Microsoft Office findes i flere forskellige udgaver, da det er udviklet til forskellige systemer. Man kan naturligvis få Microsoft Office til Microsoft Windows, da det er samme udbyder. Det er dog også muligt at købe udgaver, der fungerer på Macintosh.
Da Microsoft Office er et så udbredt program, så koster det selvfølgelig også derefter. Det er dog muligt at finde det billigt online. Dette er især en fordel for studerende, som kan få rigtig meget glæde af de forskellige programmer.