0
z159

Det er så svært, når en person, der står dig nær, pludselig ikke har det godt. Der findes mange forskellige grunde til at blive langtidssygemeldt, men fælles for dem alle er, at det er en rigtig ærgerlig og ubehagelig situation for den sygemeldte. Det kan være svært at være vidne til, for hvad skal man lige stille op som kæreste, ven eller familiemedlem? Hvordan gør man det hele bedre, og kan man overhovedet det? Først og fremmest er det vigtigt at huske, at du ikke kan fjerne problemerne. Når først denne erkendelse er nået, skal du også vide disse ting…

SkadetDet er kun så meget, du kan gøre

Vi kan godt få lyst til at smide alt, vi har hænderne, for at hjælpe til, når det drejer sig om en person, der er tæt på os. På længere sigt fungerer det dog ikke, og du kan faktisk ligefrem give den syge dårlig samvittighed, hvis det virker som om, du ofrer for meget for hendes eller hans skyld. Dertil kommer, at en langtidssygemelding kan strække sig over lange perioder, og hvis du tager alt ansvaret på dig, kan du hurtigt blive helt nedslidt. Måske ender du ligefrem med at bebrejde den syge, og det er naturligvis hverken meningen eller din intention.

Derfor er det meget vigtigt, at du ikke påtager dig for meget, og at du ikke tænker, at du skal være den, som løser det hele. Det er naturligvis rigtigt positivt, at du vil hjælpe, men det kan man gøre på mange måder. For eksempel er det ofte godt at lade andre tage sig af det praktiske, imens du håndterer det følelsesmæssige i højere grad. Når man er syg, har man brug for nære relationer, som kan give psykisk støtte. De mere praktiske forhold kan for eksempel varetages af en hjælper udefra, så arbejdet fordeles, og du ikke står med det hele. 

TristHusk at fokusere på de gode ting

Når man er syg, kan det være meget svært at se alle lyspunkterne i livet. Her kan du gøre meget for at hjælpe. Det kan virke fristende bare at tale din syge bekendte efter munden, fordi du gerne vil have, at hun eller han skal have det behageligt. Dog er det langt bedre at minde om, at der også er gode ting i livet. Det har vi alle brug for at huske, når tingene er svære, og det bliver bare lidt lettere at forholde sig til, når andre siger det til os. Derfor skal du ikke være bange for at henlede den syges opmærksomhed på noget godt, sjovt eller spændende, der er ved at ske. Du kan ligeledes starte samtaler om ting, I har oplevet sammen, så det hele ikke kommer til at handle om journaler og medicinering. 

Generelt er det, langt de fleste har brug for, når de er syge, et holdepunkt, der står fast på, at det hele nok skal gå. Det kan naturligvis tolkes på flere måder, men det er vigtigt, at du står fast og giver håb. Faktisk er det din fornemmeste opgave som pårørende.