
Når man er studerende, er det en naturlig del af ens hverdag at skulle igennem pensum, og forberede sig til eksamener. Det er derfor afgørende at have en god studieteknik, når man skal igennem de store mængder læsestof. Desværre tager mange studerende viden fra folkeskolen og gymnasiet med sig, når de starter på universitet eller en anden videregående uddannelse. Det er ikke nødvendigvis den bedste fremgangsmåde at fylde bøgerne med overstregningstusch, eller tvinge sig selv til at læse mange timer i træk.
Sørg for ideelle omgivelser, når der skal læses
Først og fremmest er det vigtigt, at de forhold man læser under at gode. Det vil sige at det er rolige omgivelser, og at der ikke er for mange distraktioner. Af samme grund er der mange, der foretrækker at sidde på læsesalen eller biblioteket, for ikke at blive distraherede af vasketøjet eller tv’et derhjemme. Hvis man foretrækker at læse derhjemme, er det vigtigt, at man indretter ens læseområde optimalt. Der skal være ryddeligt og organiseret. Det kan hjælpe at holde en minimalistisk stil. Hvis man har brug for at opbevare alle ens ting, og samtidig skjule dem en smule, kan man skaffe sig et stort skab. Det kan f.eks. være et skab med skydelåger, som man kan finde på Skydedoere.dk. De er flotte, praktiske og giver ens hjem et moderne look.
Spred læringen, og brug din viden
Når man har styr på omgivelserne, så kan man begynde at se på studieteknikker. ”Distributed practice” eller ”spredt læring” er en teknik, hvor man spreder ens læsning ud i intervaller over en længere periode. Det er altså det modsatte af at sidde 15 timer i døgnet, og læse intensivt op de sidste dagen inden en vigtig eksamen. Hvis man f.eks. bruger 2 timer på at læse hver uge over en periode på 3-4 måneder, så får man et bedre overblik, end hvis man sidder i mange timer de sidste 3 dage inden eksamen. Man vil være med fra semesterets start, og tingene vil hænge bedre ved. Hjernen vil altså have ro til lidt efter lidt at vænne sig til stoffet, hvilket giver bedre resultater.
Det er desuden vigtigt at teste og bruge viden i praksis. Når man læser en bog, er det passiv indlæring, hvilket også tit sker, når man er til forelæsning. Man får en masse information, men bruger den ikke. Stoffet vil bedre kunne hænge fast, hvis man afprøver den viden, man tilegner sig. Derfor bør man kun læse pensum én gang, og ikke gå efter at lære en bog udenad. Man kan eventuelt downloade nogle gamle eksamensopgaver eller lignende, og teste ens viden. Det er især en fordel ved skriftlige eksamener.
Skift tastaturet ud med pen og papir – tag noter i hånden
En anden god studieteknik er at tage noter i hånden. I dag har langt de fleste en computer med til undervisningen, og det kan være fristende at tage noter på den, da det går meget hurtigere, end at skrive i hånden. Dette er en fejl, for når man skriver på computeren, behandler man ikke stoffet, og man tager ikke stilling til det. Hvis man derimod tager noter i hånden, skal man hele tiden tage stilling, og kun vælge de vigtigste informationer, for at nå at få det hele skrevet ned. Mange professionelle management konsulenter bruger denne teknik, og har en fast følgesvend i form af en notesbog, som de har med, når de besøger en kunde.
Det kan være svært at vænne sig til at tage noter i hånden, da mange af os er vant til at alt i dag foregår på computeren. Men man kan virkelig få stort udbytte af pen og papir i stedet for et tastatur. Eventuelt kan man investere i en smart og moderne notesbog, som man stolt kan finde frem, når man er til forelæsning eller sidder sammen med læsegruppen.